Plejecenter Møllestien ligger midt i Skive by i forlængelse af Møllegårdens center med Vor Frue Kirke og Skive Kirke som nærmeste naboer. Fra Møllestien er der udsigt over Ådalen.

Møllestien er et plejecenter med 37 lejligheder. Boligstørrelse: 2-rums boliger af varierende størrelse, men i gennemsnit er boligerne 50 kvm. Byggeår: 1926 og ombygget i 1994. 

Møllestien er opdelt i 3 etager og der er elevator, såvel som trapper, der forbinder etagerne. Elevatoren går helt til jordniveau, så det er let at komme ind og ud af huset. Hver etage har sit eget fælleskøkken, spisestue og opholdsstue. Der er en stor terrasse, med udgang fra hver etage. Alle lejlighederne indeholder stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse.

Plejecenteret har direkte forbindelse til Møllegårdens Center via en gang. Du behøver således ikke gå ud af huset for at komme over i Centeret.

Møllegårdens Center er et åbent center for alle kommunens borgere. Der er en cafe og en kiosk som har åbent dagligt. I cafeen kan der købes middagsretter, smørrebrød, kaffe/te, kage og drikkevarer. Der er et lille bibliotek, som er åbent en gang i ugen og mange andre aktiviteter som musik, sang, dans, underholdning og gudstjeneste.

Som beboer på Møllestien, har du rige muligheder for at bevare kontakt til familie og venner, som altid er velkomne i huset, både i dagligdagen, weekender og til diverse arrangementer. Vi ønsker et tæt samarbejde med familie og venner og hilser al deltagelse velkommen.

Plejcenter Møllestien har i 2008 købt et sommerhus i Vadum. Huset er beboernes, dog har de andre plejecentre i Skive Kommune mulighed for at leje sig ind.

 

 

Tilbage til forsiden

Publiceret 06-10-2017